Overgang til en KOL plan
Arbejdsgang i Telma i forbindelse med overgang til en KOL plan
KOL-planerne er netop blevet opdateret, og herunder er der information om, hvad det betyder for jer, og hvad I skal gøre.
Hvad er ændret?
- Vi er gået fra 2 til 1 plan - altså fra opstartsplan og fast plan til én plan (der er fortsat både en alm. KOL-plan og KOL-plan MED ILT)
Det vil altså sige, at I fremadrettet tildeler den nye plan når en borger opstartes på forløbet og tilretter når opstartsperiode afsluttes. - KOL-spørgeskemaet er ændret:
a-spørgsmål som tidligere har været afsluttet med ”...end du plejer?” er nu erstattet af spørgsmål som slutter med ”.. end du er vant til i forbindelse med din KOL?” - Der er sat nedtælling på før rejse-sætte-sig-testen starter (15 sekunder) og den tilhørende instruktion er også blevet tilpasset.
- Der er tilføjet kvalitetsspørgsmål på KOL-plan MED ILT efter hver iltmåling, hvor borger har mulighed for at svare om målingen er taget med eller uden ilttilskud.
Vær opmærksom på, at det kan være relevant at informere de borgere der allerede er i gang med et forløb, om de ændringer de vil møde fremover.
Tildeling af plan til én borger ad gangen
De nye planer kan pr. 9/3-26 tildeles borgere enkeltvist som vanligt – både når en ny borger opstartes, hvis borger alligevel skal skifte plan (fx fra opstart til fast plan), samt hvis borger allerede er på fast plan.
Planopdatering – flere borgere på én gang
Inden for de næste par måneder forventer vi, at vi kan tage en ny funktion i brug i Telma, nemlig planopdatering. Den nye funktion gør det muligt at erstatte igangværende planer med den nye plan – uden efterfølgende at skulle justere fx frekvenser og grænseværdier. Funktionen gør også, at man kan opdatere flere borgere på én gang.
For dem er jer, der har mange borgere på, kan det derfor være en overvejelse, om I vil tildele borgerne den nye plan fra 9/3 eller om I vil vente, til I har mulighed for at benytte den nye funktion med planopdatering.
Vi holder jer opdateret på den nye funktion, og siger til, når I har mulighed for at bruge den.
De nye udgaver af planerne er
SYD KOL-plan KOL v. 3.0
SYD KOL-plan MED ILT KOL v. 2.0
Planerne ligger klar til tildeling fra den 9. marts 2026 kl. 10:00.
----------------
Tildel plan
- Tilføj den plan, der passer til diagnosen og angiv startdato.
- Tilpas frekvensen og tidspunkt på de enkelte aktiviteter - efter behov.
- Tilføj referencepunkt: Vægt
- Tilret grænseværdier for øvrige målinger - efter behov.
Vær opmærksom på at grænseværdierne for de øvrige målinger kan ændres flere forskellige steder i planen.
Find Telmas officielle vejledning omkring Forløb og planer her.